Handelsbetingelser
Sidst opdateret: 24. oktober 2026
1. Sælger
Køb af Premium-medlemskab og andre ydelser på Sugarfar sker hos:
Disp
Lyngbyvej 83A, 2100 København Ø
CVR-nr.: 38507508
E-mail: support@sugarfar.com
2. Betaling
Alle betalinger behandles sikkert af en PCI DSS-certificeret betalingsudbyder. Sugarfar har aldrig adgang til dine kortoplysninger - de håndteres udelukkende af betalingsudbyderen og opbevares aldrig på vores servere.
På dit kontoudtog vil betalingen fremgå som "DISP".
Vi accepterer følgende betalingsmetoder:
- Visa og Mastercard (kredit- og debitkort)
- Apple Pay og Google Pay (hvor understøttet)
3. Abonnement og automatisk fornyelse
Ved køb af et Premium-medlemskab indgår du en løbende abonnementsaftale. Det betyder:
- Dit abonnement fornyes automatisk ved udløb af den valgte periode
- Fornyelsen sker 2 timer før udløb - opsig derfor i god tid, hvis du ikke ønsker fornyelse
- Ved fornyelse lægges eventuel overskydende tid fra den aktuelle periode oven i den nye
- Du kan til enhver tid se din abonnementsstatus under Min Konto → Medlemskab
Som køber af Premium kan du få mails fra os om Premium og lignende funktioner på Sugarfar, og du kan gratis sige nej tak til dem ved købet og i hver mail.
4. Opsigelse
Du kan opsige dit abonnement til enhver tid:
- Gå til Min konto → Administrer Premium, slå kontakten ved "Autofornyelse" fra, og tryk "Bekræft"
- Opsigelsen træder i kraft ved udløb af din nuværende betalingsperiode. Du beholder adgang til Premium indtil da
- Der trækkes ikke yderligere betalinger efter opsigelsen
- Opsigelsen skal ske mindst 2 timer før din næste fornyelsesdato for at undgå automatisk fornyelse
5. Fortrydelsesret
I henhold til forbrugeraftaleloven har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret regnet fra købsdagen.
Premium leveres med det samme. Før betalingen sætter du flueben ved, at du udtrykkeligt accepterer, at din Premium-adgang leveres med det samme, og anerkender, at din fortrydelsesret dermed bortfalder. Når betalingen er gennemført, kan købet af Premium derfor ikke fortrydes.
Du kan altid opsige dit abonnement, så det ikke fornyes (se afsnit 4).
Premium som gave: Når du giver Premium til et andet medlem og betaler med kort, leveres gaven til modtageren med det samme. Hvis du før betalingen udtrykkeligt har accepteret dette og anerkendt, at din fortrydelsesret bortfalder, når gaven er givet, kan købet ikke fortrydes.
6. SugarCoins
SugarCoins er digitalt indhold, som krediteres din konto, så snart betalingen er gennemført. Du kan bruge dem til gaver og ekstra funktioner på Sugarfar.
Ved købet giver du udtrykkeligt samtykke til, at leveringen sker med det samme, og du anerkender, at din fortrydelsesret dermed bortfalder. Købte SugarCoins refunderes ikke og kan ikke veksles til penge.
Ubrugte SugarCoins følger din profil. Sletter du din profil, bortfalder de.
7. Priser
Alle priser på Sugarfar vises i danske kroner (DKK) inkl. moms. De aktuelle priser fremgår altid på siden, inden du gennemfører et køb.
Vi forbeholder os retten til at ændre priser. Prisændringer påvirker ikke eksisterende, aktive abonnementer - de gælder først ved næste fornyelse efter opsigelse og nytegning.
8. Kortfornyelse og fejlede betalinger
Hvis din betaling ikke kan gennemføres (for eksempel ved utilstrækkelig dækning), ophører dit Premium ved udgangen af den betalte periode. Hvis din bank tillader det, kan vi forsøge betalingen igen op til to gange inden for 30 dage, og dit Premium genoptages, når et forsøg lykkes. Du kan til enhver tid stoppe dette ved at slå automatisk fornyelse fra eller ved at skrive til support@sugarfar.com. Du kan også til enhver tid tegne et nyt abonnement med et andet betalingskort.
Ønsker du at skifte betalingskort, skal du først afmelde dit eksisterende abonnement eller lade det udløbe, og derefter oprette et nyt abonnement med det nye kort.
9. Faktura
Kvittering for dit køb finder du under Min Konto → Medlemskab. Du modtager desuden en kvittering fra vores betalingsudbyder på den e-mail, der er tilknyttet din konto.
10. Datasikkerhed
Alle oplysninger på Sugarfar behandles fortroligt og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Al kommunikation mellem din browser og vores servere sker via HTTPS-kryptering. Betalingsoplysninger behandles udelukkende af vores betalingsudbyder og opbevares aldrig på vores servere.
11. Ansvar og begrænsninger
Sugarfar er en kommunikationsplatform, der faciliterer kontakt mellem brugere. Vi er ikke ansvarlige for:
- Indholdet af beskeder og interaktioner mellem brugere
- Tab, der opstår som følge af nedbrud, vedligeholdelse eller force majeure
- Handlinger foretaget af andre brugere på platformen
Vi bestræber os på at levere en stabil og sikker tjeneste og vil kompensere for dokumenterede fejl fra vores side.
12. Lovvalg og tvistløsning
Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de danske domstole.
13. Kontakt
Spørgsmål om disse handelsbetingelser kan rettes til:
Disp
E-mail: support@sugarfar.com
Lyngbyvej 83A, 2100 København Ø
CVR: 38507508
Betalingsproblemer og indsigelser
Oplever du et problem med en betaling (f.eks. en dobbeltopkrævning), så kontakt os på support@sugarfar.com, inden du kontakter din bank - så løser vi det hurtigst muligt, og dokumenterede fejl refunderes altid. Rejses en indsigelse (chargeback) mod en betaling, der er korrekt opkrævet efter disse betingelser, forbeholder vi os ret til at suspendere eller lukke den tilknyttede konto, indtil sagen er afklaret. Dette berører ikke din fortrydelsesret eller dine øvrige rettigheder efter forbrugeraftaleloven.